I korte træk handler PR om, hvilket navn du har, og hvilken historie du fortæller

Alle virksomheder er afhængige af et godt omdømme – og med en strategisk presseindsats er det muligt at skabe både omtale, debat og kendskab.Hvordan omtales din virksomhed i pressen? Og er kunderne så positivt stemte over for din virksomhed, at de omtaler dig på de sociale medier?

Positiv presseomtale giver virksomheden mulighed for at komme ud med et budskab. Og da der ikke er tale om betalt profilering, får du som afsender mere tyngde og troværdighed ved denne type omtale.

Men det kan hurtigt gå den anden vej. Dårlig omtale i aviserne og på de sociale medier kan nemt skade virksomheden. Det er derfor vigtigt at have en strategisk plan, der ikke kun tager højde for den positive men også den mindre positive omtale.

Nu tænker du måske:
“Er vi overhovedet spændende
nok at skrive om?”

Svaret er Ja!

At fortælle den gode historie

Alle har en historie at fortælle. Uanset om du sidder i en børsnoteret virksomhed, eller er en lille lokal tømrer. Det handler blot om at se historierne.

Vi har f.eks. fortalt historien om gummiets vej fra mælkebøtter til bildæk, den nyansatte medarbejder, der altid bærer røde benklæder eller millionopkøbet af en konkurrerende virksomhed. Og vi vil påstå, at minimum to af de tre eksempler aldrig ville have fundet vej til spalterne, hvis ikke de blev hjulpet på vej af det strategiske PR-arbejde.

Hos Lindskov Communication arbejder vi med mange forskellige brancher og typer af virksomheder – store som små – og vores team af journalister kan derfor få den gode historie ud af hvad som helst. Uanset om det handler om årsrapporter, udvidelser, lokale historier eller noget helt fjerde.