Continental Dæk Danmark 2018-05-04T13:14:12+00:00

Projekbeskrivelse

Når kommunikationen ruller

– Continental Dæk Danmark

Opgaven

Det er sort, rundt og med et hul i midten.

Hvordan får man en virksomhed, der er kendt for at producere kvalitetsdæk til at blive mere synlige? Og hvordan får man fremhævet, at virksomheden også er en del af en global teknologikoncern med flere end 40.000 udviklere og et enormt fokus på at højne trafiksikkerheden på alle verdens veje?

Indsats

Presseomtale 

Målet med PR-indsatsen er og har været at skabe synlighed til en virksomhed, der er mest kendt for at producere det kedeligste på bilen, nemlig de runde gummi- og stål-genstande, der forbinder køretøjet med vejen. Dækkene.

Continental Dæk Danmark er meget mere end dæk. De er en del af en global teknologikoncern, der med mange tusinde udviklere i flere lande fremstiller innovative løsninger til køretøjer. Samtidig har de en overordnet marketingstrategi, der under navnet Vision Zero har et mål om at nedsætte antallet af ulykker i trafikken.

Derfor har vi den ene dag fortalt historier om børn, der lærer om trafiksikkerhed på Trafiklegepladsen, som er resultatet af et samarbejde mellem Continental Dæk Danmark og Børneulykkesfonden.

Den næste dag har vi løbet, alt hvad vi kunne, i sko med Continental-såler for at følge med, når vi skulle lave reportage fra Continental Social Run, et socialt løb for samarbejdspartnere, hvorefter vi har fået pulsen ned, mens vi har præsenteret den nye linje af landbrugsdæk, der netop er blevet lanceret.
Og derimellem er virksomhedens resultater blevet dokumenteret i beretninger om årsregnskaber og nøgletal.

Altså en allround PR-indsats, hvor pressemeddelelser er blevet supporteret af tæt kontakt til relevante (fag)journalister.

Nyhedsbreve

For at skabe en god kontakt mellem Continental og virksomhedens forhandlere har vi oprettet et nyhedsbrev, der otte gange om året bliver sendt til forhandlere og andre B2B-partnere.

Resultater

En annonceværdi i 2017 i omegnen af 18.155.900 kr.

453 modtagere på nyhedsbrevet

Eksempler på pressehits