Shutterstock blog

Syv gode råd til bloggen

Selvom du skriver et godt blogindlæg, er ikke nødvendigvis lig med, at folk kommer til at læse det. Flere og flere virksomheder og privatpersoner laver blogs, for at nå ud til deres målgruppe, for på den måde at komme ud med deres budskaber og visioner.

Men hvordan får du folk til at læse lige netop dit blogindlæg? I dette indlæg vil vi komme ind på, hvordan du eller din virksomheds blog bliver mere attraktiv og synlig for din målgruppe.

Hvem er du?

Inden du begynder at blogge, er der nogle overvejelser du bør tage højde for. Hvem er du egentlig? Er du en personlig blog eller en virksomhed? Vil du fortælle om din hverdag eller blogger du for at sælge produkter?

Find ud af hvem du er og hvad du vil opnå med din blog. Når du har gjort dette, kan du lægge en strategi for din målgruppe og evt. lave en contentplan, så du kan holde styr på hvad du gerne vil skrive om, og hvor ofte dine oplæg skal lægges op. 

Kend du din målgruppe? 

Nu, når du har fundet ud af hvem du er, skal du finde ud af hvem din målgruppe er. Kender du ikke din målgruppe, kommer du ikke langt med din blogindlæg.

Du bliver nødt til at vide hvad din målgruppe gerne vil læse – ellers har du allerede tabt dem fra starten. Hvordan tænker de og hvad har de brug for at vide? Din målgruppe er højst sandsynligt ligeglad med hvad du har af festlige planer i weekenden, hvis du normalt skriver om politik. Interesserer det ikke din målgruppe eller er det irrelevant det du skriver, risikerer du at miste dem som læsere.

Hvordan skriver jeg godt?

Ha’ et klart budskab. Tag dine læsere i hånden. Henvend dig direkte til læseren.

Dette er tre essentielle trin til et relevant blogindlæg til dine læsere. Det kan derudover være en god idé at holde dig fra at bruge fagtermer, hvis læseren skal have mulighed for at forstå hvad du skriver om. Udefrakommende læsere kender nødvendigvis ikke de fagtermer du eller din virksomhed bruger i hverdagen, og derfor kan du måske hurtigt komme til at “skræmme” læserne væk.

Er du og din målgruppe på samme niveau, er du ét skridt tættere på et ”succesfuldt blogindlæg”

En god måde at kommunikere til dine læsere, er ved at skrive forståeligt. Brug endelig gerne ord som ”du” og ”dig” samt retorik. Ethos, logos og pathos er hver i sær relevante til forskellige typer af blogindlæg, alt afhængigt af om du skal skrive til fornuften, tilliden eller følelserne hos dine læsere.

Fasthold dine læsere

Du kender det sikkert selv. Du har fundet et spændende blogindlæg men bloggeren har valgt at skrive side op og side ned, og du kan egentlig ikke rigtig overskue at gå i gang med den lange og tætpakkede tekst. Det ender endda i sidste ende med, at du slet ikke kommer i gang med at læse.
Derfor er der her et par gode råd til at gøre din tekst mere overskuelig for din målgruppe, så de læser hele teksten:

  • Gør teksten luftig ved at lave flere afsnit.
  • Punktform er godt til at fremhæve pointer
  • Leg med teksten! Gør f.eks. vigtige pointer fede, understreget eller kursive
  • Opdel teksten med fængende overskrifter
  • Det er vigtigt at du gør din tekst læsevenlig, ellers kan alt dit hårde arbejde falde til jorden.

Vær autentisk – hele tiden

Du, som privatperson eller som virksomhed, har ofte en lang række værdier og visioner, som dine læsere forbinder dig med. Lever du ikke op til dine læseres forventninger til dig eller din virksomhed, vil du fremstå uautentisk. Dette kan i sidste ende skade dig eller din virksomhed så meget, at læserne vælger at ”droppe” dig, til fordel for andre bloggere.

Går du eller din virksomhed normalt meget op i økologi og grøn energi, vil du fremstå uautentisk, hvis du indgår et samarbejde med eksempelvis en olieudbyder. Det strider imod dine værdier og visioner, så det er derfor vigtigt at huske på, at dine oplæg og samarbejder kan have konsekvenser for dig. Vælg samarbejder der afspejler dig eller din virksomhed.

Copy paste – fy!

Ligesom det ikke var i orden at plagiere i gymnasiet, er det heller ikke i orden på arbejdsmarkedet. Vi kan alle ramme en mur når vi skriver, og derfor kan det være fristende eller direkte nødvendigt, at benytte internettet til inspiration – og kun inspiration. Du kan sætte dig selv og din virksomheds ry i fare, hvis du bliver taget i at plagiere.

Link dig til synlighed

Nu har du skrevet dit blogindlæg, men hvordan gør du dig synlig, så det er til at finde på Google? Sørg for at linke til alle dine digitale platforme, såsom hjemmeside, Facebook, andre indlæg m.m., alt afhængig af dit blogindlæg. På den måde binder du hele dit digitale univers sammen, og gør det lettere for søgemaskiner at finde ud af, hvem og hvad du er.

Du kan læse meget mere om links og søgemaskineoptimering (SEO) her.