Kan du udvikle en levende og meningsfuld tekst uanset budskab, kanal og udformning? Er du vild med at udvikle landingpages og nyhedsbreve med gode brugeroplevelser og konverteringer? Har du flair for UX og erfaring med wordpress? Så kan du være den kollega, vi leder efter.

Hos LINDSKOV leverer vi alle former for kommunikations- og marketingdiscipliner, som skaber målbare resultater og brandpræference – og vi hjælper virksomheder og organisationer hele vejen fra strategi til eksekvering.

Til vores team af 20 erfarne rådgivere og specialister søger vi en kommunikationskonsulent, der er stærk på strategi og eksekvering. En stor del af dit arbejde består i dialog og planlægning med vores kunder om deres behov og efterfølgende eksekvering på diverse platforme.

En del af stillingen består også i udvikling, opsætning og redigering af websites i WordPress. Derfor skal du have styr på SEO, æstetik, UX, informationsarkitektur og god brugerfunktionalitet, herunder den nødvendige tekniske forståelse, så du sammen med teamet kan designe, udvikle og optimere kundernes websites og digitale kanaler.

Du får et tæt samarbejde med bureauets digitale marketing specialist, freelance-programmør og grafikere, hvor I sammen skal udvikle flotte websites med høj performance samt gode brugeroplevelser og konverteringer.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Projektledelse og dialog med kunder om kommunikationsbehov
  • Udvikling af marketingtekster, kampagnebudskaber, webtekster, nyhedsbreve, FAQ, sociale medier mv.
  • Sikre en samlet brandforståelse på tværs af kundernes kanaler og marketingmaterialer
  • Opdatere sociale medier
  • Style, udvikle og implementere indhold på websites
  • Optimere brugerrejsen på kundernes websites mhp bedre konvertering og leadgenerering
  • Implementere og ændre elementer i alt fra awareness- til slutfasen

Du refererer til bureaudirektør Catrine Eisenreich, som sammen med teamet og dig lægger strategi og handleplan for kundernes behov og ønsker til brandpositionering og kampagner.

Din profil

Du har en naturlig nysgerrighed og et stærkt drive for at sætte dig ind i de nyeste trends og teknologier for at kunne rådgive præcist og sammen med teamet skabe resultater for kunderne. Herudover har du følgende kompetencer:

  • God til projektledelse
  • Tager kundeansvar, opfølgning og overholdelse af deadlines alvorligt
  • Relevant uddannelse eller erfaring inden for kommunikation eller marketing
  • 2-3 års erfaring med udvikling af forskellige kommunikationsindsatser
  • Erfaring med WordPress, gerne Avada, og responsive design
  • Indsigt i UX samt konverteringsoptimering pba af data
  • Kan arbejde kreativt, konceptuelt og analytisk
  • Trives godt i et hektisk miljø og elsker faglige udfordringer
  • Er fleksibel, serviceminded og professionel i din omgang med kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
  • Ansvarsbevidst, struktureret og god til at samarbejde på tværs af vores kundeteams.

Alt efter din profil kan der blive tale om selvstændigt kundeansvar for nogle af bureauets største kunder.

Oplev bureaulivet – og bliv udfordret hver dag

Som full service bureau rådgiver vi om branding, kommunikation og kreative løsninger, der skaber troværdig kommunikation og flytter image, adfærd, holdninger og omsætning. Du bliver dermed en del af et dynamisk bureau med et stærkt sammenhold og gode muligheder for personlig udvikling samt et væld af spændende, alsidige og udfordrende opgaver.

Vi lægger vægt på eksekvering og handlekraft, og der er ikke langt fra tanke til handling. Du vil derfor opleve stor indflydelse på beslutningerne, og at dine gode ideer vil kunne gennemføres hurtigt!

Vi afholder ugentlige opfølgnings- og statusmøder, hvor vi følger dit forløb og dine opgaver. Det giver dig det bedst mulige afsæt og sikrer, vi arbejder i den rigtige retning.

Bureauet er en del af det globale Comvort bureaunetværk og medlem af DI Rådgiverne, GRAKOM samt Creative Club. Vi stiller høje krav til vores medarbejderes og samarbejdspartneres etiske adfærd.

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på individuel kontrakt, og lønnen forhandles i ansættelsesprocessen.

Jobbet er overvejende i dagtimerne mandag til fredag, men der gives og forventes fleksibilitet. Det kan i mindre omfang være nødvendigt at deltage i arbejdet på andre tidspunkter på grund af et kundeevent eller en særlig skarp deadline.

Vi løser ofte opgaver ude hos kunderne, og du skal trives med, at vi et par gange om ugen ikke nødvendigvis er på bureauets hovedadresse i Roskilde, men koordinerer vores aktiviteter via telefon, virtuelle møde eller planlagte fysiske møder. Der vil i begrænset omfang være mulighed for at arbejde hjemmefra.

Deadline

Send din ansøgning senest den 21. august 2022. Samtaler afholdes løbende med relevante og udvalgte ansøgere. Har du spørgsmål til stillingen, kan du rette henvendelse til bureaudirektør Catrine Eisenreich på tlf. 42 20 82 73 eller cei@lindskov.com

Er du klar til, at vi sammen flytter image, adfærd, holdninger og omsætning hos kunderne? Så send os din ansøgning i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

21. august 2022

Kontakt

Catrine Eisenreich

Telefonnr.

42208273

E-mail

cei@lindskov.com

Kender du vores nye kollega? Så del endelig stillingsopslaget.