Et praktikophold giver oplevelser og overraskelser. Det har Karl Emil Tang Nielsen og Jasmin Elm Boisen erfaret hos kommunikationsbureauet Lindskov Communication i Roskilde. Bureauet vil være talentfabrik for fremtidens kommunikatører og hjælpe nyuddannede med faglig optankning og har derfor ofte praktikanter

I ottende klasse er timerne planlagt på forhånd, og det er derfor sjældent, man bliver overrasket på en helt almindelig skoledag. For Karl Emil Tang Nielsen og Jasmin Elm Boisen var det derfor som at træde ind i en helt ny verden, da de var i en uges praktik hos Lindskov Communication.

  • Allerede fra første dag var jeg med til at skrive spørgsmål til et interview, og samme dag startede jeg opsætning af min egen hjemmeside, fortæller Karl Emil, der ud over nogle travle arbejdsdage også har fået en større indsigt i en branche, der var helt ukendt for den 15-årige elev fra Trekroner Skole.

En observation, som Jasmin Elm Boisen fra Roskilde Private Realskole er enig i. Hun er især blevet overrasket over, hvor mange aktiviteter bureauet er ansvarlig for på kundernes vegne.

  • Jeg vidste ikke, at det kræver så meget arbejde at lave kommunikation for virksomheder. Jeg blev eksempelvis overrasket over, hvor mange forskellige ting, Lindskov udvikler for sine kunder. Videoer, hjemmesider, sociale medier, grafisk arbejde, public affairs, pressemeddelelser og alt muligt andet. Kommunikation favner over utrolig mange discipliner, fremhæver Jasmin, der hele ugen overtog bureauets Instagram-profil og løbende lagde billeder og videoer op fra de opgaver, hun var med på.

Vil være en talentfabrik
Bureaulivet er synonymt med en travl og varierende hverdag. Det bliver nye medarbejdere og praktikanter ofte overraskede over, fortæller bureaudirektør Catrine Eisenreich fra Lindskov Communication:

Vi har alle prøvet at søge vores første job efter endt uddannelse. Og det kan være svært, hvis alle virksomheder kræver, at man har 10 eller 15 års erfaring. Det kan man jo af helt naturlige grunde ikke have, når man lige er blevet færdig med en uddannelse. Her ser vi det som vores ansvar at være med til at give personerne faglig optankning samt lære dem at være på en arbejdsplads, da der er stor forskel på at være på et studie og i fast job, siger bureaudirektør Catrine Eisenreich.

Der er en helt særlig dynamik, og den skal man lige ind i, men så bliver det også rigtig spændende for de fleste. Vi vil gerne være en talentfabrik for fremtidens specialister og har en vision om at lære fra os. Derfor er det vigtigt for os, at både folkeskolepraktikanter og praktikanter fra universiteter og erhvervsakademierne bliver udfordret og oplever en stejl læringskurve i den periode, de er her, siger Catrine Eisenreich, der selv er uddannet cand.comm. fra RUC i 2013.

Den i dag 33-årige bureaudirektør kom til Lindskov Communication lige efter endt uddannelse og var bureauets første fuldtidsansatte medarbejder. Siden er bureauet under hendes og Lars Lindskovs ledelse vokset støt og beskæftiger i dag tæt ved 20 medarbejdere og faste freelancere, der aldersmæssigt spænder fra 18 til 67 år med forskellig uddannelsesmæssig og faglig baggrund.

Forpligtelse til at få alle med

Ikke kun elever fra Folkeskolen og videregående uddannelser er i praktik hos Lindskov Communication. På det lokale bureau arbejder ledelse og medarbejdere også aktivt med at byde jobsøgende inden for i varmen, når der overhovedet er mulighed for det.

  • Vi har alle prøvet at søge vores første job efter endt uddannelse. Og det kan være svært, hvis alle virksomheder kræver, at man har 10 eller 15 års erfaring. Det kan man jo af helt naturlige grunde ikke have, når man lige er blevet færdig med en uddannelse. Her ser vi det som vores ansvar at være med til at give personerne faglig optankning samt lære dem at være på en arbejdsplads, da der er stor forskel på at være på et studie og i fast job, understreger Catrine Eisenreich.

Bureauet har også et samarbejde med jobcentrene, hvor de tager mennesker ind i jobprøvning for at se, hvad de kan klare i et fleksjob eller en deltidsstilling. Sammen med praktikanter fra de videregående uddannelser har bureauet på den måde hjulpet mellem 15 og 20 mennesker videre med gode oplevelser, erfaring og mere selvtillid.

 

Skaber fremtidens kommunikatører

Uanset om praktikanterne er der en uge eller tre måneder, så får de sig altid en overraskelse, når de træder ind ad døren. At arbejde på et kommunikationsbureau er nemlig langt fra ensformigt – og meget mere end bare at skrive. Det oplevede Karl Emil, som blev udfordret på den kræsenhed, han havde haft op til sit praktikophold:

  • Jeg kan rigtig godt lide at skrive, og da jeg søgte praktikplads, var jeg sikker på, at jeg kun ville et sted hen, hvor jeg kunne skrive. Det har jeg fået lov til hos Lindskov – men jeg har samtidig også lært rigtig meget andet om bl.a. video og marketing. Praktikken har derfor åbnet mine øjne for, at kommunikation er mere end bare at skrive, fortæller Karl Emil Tang Nielsen.

 

Om praktikopholdene for de to ottendeklasseelever har skabt fremtidens kommunikatører vil tiden vise. Jasmin og Karl Emil er endnu ikke sikre på, hvordan drømmeprofessionen ser ud. Men begge fortæller, de har fået et solidt indblik i livet på et kommunikationsbureau.

Allerede fra første dag var jeg med til at skrive spørgsmål til et interview, og samme dag startede jeg opsætning af min egen hjemmeside, fortæller Karl Emil, der ud over nogle travle arbejdsdage også har fået en større indsigt i en branche, der var helt ukendt for den 15-årige ottendeklasseselev.

”Jeg vidste ikke, at det kræver så meget arbejde at lave kommunikation for virksomheder. Kommunikation favner over utrolig mange discipliner” – Jasmin Elm Boisen,.