Fit for fight i 100 år

Hvad og hvem får ledelsen til at hæve standarden for arbejdsmiljøet, så nedslidning reduceres?

Med den brede politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats, er der enighed om, at de nationale mål for arbejdsmiljø skal tættere på arbejdspladsen. Samtidig skal der ses på APV og uddannelse i psykisk arbejdsmiljø, og der skal øget fokus på nedslidning. Alle er elementer i at styrke arbejdsmiljøet ude på arbejdspladsen. Samfundet forventer samtidig, at borgerne forbliver på arbejdsmarkedet i længere tid end før, og at de skal kunne holde til et længere arbejdsliv.

Hvordan får vi som virksomhedens arbejdsmiljøprofessionelle topledelsen med, når vi målrettet vil arbejde på at nedbringe fysisk og psykisk nedslidning på de danske arbejdspladser? Hvordan får vi en stærk og god arbejdsmiljøkultur på den enkelte arbejdsplads? Hvordan kan virksomheden understøtte det på en måde, der både gavner virksomheden og medarbejderne? Hvordan får vi de gode erfaringer frem i lyset, så vi smitter hinanden på den gode måde? Hvilke barrierer og positive katalysatorer ser vi omkring os?

Paneldeltagere:

  • Pia Gjellerup, leder af Center for offentlig innovation, tidligere formand for regeringens ekspertudvalg i arbejdsmiljø 
  • Jens Nielsen, forbundssekretær, FOA
  • Povl-Christian Jørgensen, chefkonsulent, Dansk Arbejdsgiverforening
  • Mia Tang, seniorkonsulent, Lindskov Communication

Moderator: Lars Lindskov

Lørdag kl. 14-15