Projekbeskrivelse

Med bred vifte af kommunikationsdiscipliner er bureauet ansvarlig for at løfte og udbrede kommunikationen om teknologi- og dækkoncernen Continental Dæk Danmark A/S. Trods udvikling gennem årene er sikkerhed på vejene altid i fokus. Det er nemlig en del af virksomhedens DNA – uanset om der skrives PR, nyhedsbreve eller LinkedIn-opslag

Continental blev etableret i 1871 i Hannover og er i dag én af verdens førende leverandører til autobranchen. Med mere end 244.00 kvalificerede medarbejdere placeret på 269 forskellige steder i 61 lande formår koncernen at lede udviklingen inden for branchen med konstant fokus på innovation og trafiksikkerhed.

Siden bureauet overtog opgaven som kommunikationsbureau for Continental Dæk Danmark A/S i 2012 har rækken af opgaver udviklet og formet sig med tiden. For Continental er ambitionen at skabe større synlighed af deres kvalitetsdæk, fastholde deres position som global teknologikoncern samt højne trafiksikkerheden på alle verdens veje. Budskabet om sikkerhed har altid været en fast del af virksomhedens DNA og dermed kommunikation.

Public relations

I takt med branchens udvikling har PR-indsatsen for Continental Dæk Danmarks ligeledes udviklet sig gennem årene. Dog har der gennemgående været fokus på at fremme den vigtige viden om sikkerhed, når det kommer til mobilitet på de danske veje.

Med flere vidtgående kampagner og bureauets kendskab til virksomheden, branchen og fagmedier- og journalister har Continental Dæk Danmark A/S formået at være en kontinuerlig og stærk stemme inden for mobilitet. Bureauet har blandt andet været ansvarlige for PR-indsatsen i kampagnen ”Share the Road”, som er beskrevet i detaljer her.

Endvidere indgår bureauet i rådgivningen og eksekveringen af PR-indsatsen, så den understøtter Continentals strategiske fokusområder. I en årrække har bureauet således haft særligt fokus på kommunikation til kvinderne. Udover at være stærke beslutningstagere i købssituationer har de nemlig ganske modsætningsfyldt ofte en mindre, prestigefyldt bil og mindre sikre dæk end manden, til trods for at de ofte har guldet på bagsædet.

Hvilke historier fortælles?

Den ene dag fortæller bureauet historier om børn, der lærer om trafiksikkerhed på Trafiklegepladsen, som er resultatet af et samarbejde mellem Continental Dæk Danmark og Børneulykkesfonden.

Den næste dag løber vi, alt hvad vi kan, i sko med Continental-såler for at følge med, når vi laver reportage fra Continental Social Run, hvorefter vi får pulsen ned, mens vi præsenterer den nye linje af landbrugsdæk eller fortæller om det nye bæredygtige samarbejde med en udvalgt partner. Og den tredje dag arbejder vi med strategisk positionering af direktør og profiler i koncernen.

Altså en allround PR-indsats, hvor pressemeddelelser er blevet supporteret af tæt kontakt til relevante (fag)journalister- og medier. Historiernes tone og stil justeres altid efter læsersegmentet, og således kan der både kommunikeres til den almindelige dansker, men også niche-læseren, der allerede har bred viden om branchen og feltet.

Den gode historie fanger hurtigt opmærksomheden

Ekstra Bladet

Afgørende for bilers sikkerhed: Nu skal de være lettere at forstå.

Med et nyt label på dæk vil EU gøre det lettere for forbrugerne at afkode dækkenes egenskaber

Læs artiklen her.

Avisen.dk

Selvom temperaturene er svingende, oplever vi i øjeblikket kolde morgener. Derfor er det tid til at skifte fra sommer- til vinterdæk. Huskereglen er tallet syv, når køretøjets fodtøj skal udskiftes – og de rigtige dæk har stor betydning for trafiksikkerheden.

Læs artiklen her.

Transporttidende

Digital dækovervågning og valg af de rette dæk skærer over seks procent af dieselregningen. Transportbranchens aktører – fra vognmænd over speditører til transportkøbere – har erkendt, at logistiksektorens CO2-udledning skal ned. Et af de selskaber, der har gjort noget ved udfordringen er Stokholm Transpor A/S.

Læs artiklen her.

Motormagasinet

Continental Dæk Danmark A/S har med succes ændret strategi til at henvende sig til kvinder om familiens sikkerhed på “de der sorte runde gummidutter” under bilen.

Læs artiklen her.

Transportmagasinet

Som en af de største bidragsydere til CO2-udledningen er transportsektoren oplagt at se nærmere på, når de globale klimaforandringer skal håndteres. Derrfor har EU-Kommissionen introduceret nye reguleringer for fabrikanterne.

Læs artiklen her.

Nyhedsbreve med højt engagement

Med omkring 650 ivrige B2B-læsere har Continental Dæk Danmarks nyhedsbrev udviklet sig med hastig fart de seneste år.

Fokus har været på at kommunikere de gode historier, produktnyheder, events og forskellige begivenheder. Vigtigst har det været at udsende nyhedsbreve, når der var reel information at videregive, og som skaber værdi for læserne – og ikke ud fra et fastlagt antal nyhedsbreve om året.

I 2020 havde nyhedsbrevene en gennemsnitlig åbningsrate på lidt over 50% og en gennemgående høj clickrate. Den høje åbningsrate kommer som resultatet af flere tiltag, herunder:

  • Kort, men godt og værdiskabende indhold
  • Inddragelse af flere personlige historier / vidensdeling fra medarbejdere
  • Fokus på mere videoindhold
  • Kontinuerlig overvågning med nyhedsbrevenes performance og tilretning herefter

Positionering på LinkedIn

Hvem står bag brandet og produkterne? Formålet med at positionere adskillige profiler på LinkedIn er foruden at skabe brand awareness også at få sat ansigt og ord på virksomhedens profiler.

Derfor har bureauet de seneste år været ansvarlig for flere organiske LinkedIn-kampagner til Continentals danske team med fokus på forskellige budskaber. Der er blevet udviklet individuelle opslag om bl.a. en nyhed, begivenhed eller et nyt produkt, hvor der skrives i et sprog, der passer til den enkelte profil.

Med opslag, der er skrevet og tilpasset til både profil og målgruppe, får medarbejderne mulighed for at opdatere deres LinkedIn med nyheder i en travl hverdag. Samtidig kan de øge kendskabsgrad til Continental og virksomhedens løsninger samt vedligeholde forretningsmæssige relationer samt forbindelser.