Medietræning

Medie- og budskabstræning styrker din evne til at få kommunikeret de rette budskaber på den rette facon. Dette er helt afgørende, hvis du skal udtale dig i medierne, men det er også vigtigt i forhold til at kunne udfolde dit lederskab på en troværdig og inspirerende facon – både eksternt og internt. De stærkeste ledere formår at inspirere gennem tydelig og målrettet kommunikation. Stor gennemslagskraft kommer, når ledelse, faglighed og kommunikation spiller sammen.

Et medietræningsforløb hos Lindskov er skræddersyet og henvender sig både til ledere i det private og i det offentlige. Derudover kan vi tilbyde et forløb målrettet politikere, da politisk kommunikation er en særlig disciplin.

Undervisningen tager udgangspunkt i dit ansvarsområde og dine reelle udfordringer, så du igennem interviewtræningen forholder dig til virkelige problemstillinger og bliver tryg ved at kommunikere om dem. Vi underviser også ledere indenfor samme område i hold, hvor der dermed også gives mulighed for at lære af hinanden. Dette kan også være relevant for eksempelvis en byrådsgruppe.

Jeg har kendt Mia Tang i en lang årrække, både som kritisk journalist og som et topprofessionelt kommunikationsmenneske og stærk medietræner.

I SF underviste hun både den daværende folketingsgruppe individuelt og folketingskandidater rundt i landet gruppevis i både mediehåndtering og medieperformance, så  de blev klædt på til at gå i valgkamp.

Mia har meget stor politisk erfaring og er en garvet journalist. Vi oplevede hendes medietræning som effektiv og veltilrettelagt.

Man får i dén grad kam til sit hår og bliver udfordret – men på en god, lærerig og humoristisk måde. Medietræningen gav både garvede politikere og debutanter øjenåbnende erkendelser, og ingen gik derfra uden at have lært af sine fejl og lært at gøre noget bedre, end da de kom.

Jeg anbefaler meget gerne Mia Tang.

Claus Perregaard, tidl. pressechef i SF på Christiansborg

En stærk profil understøtter det fælles projekt

Det kan have stor betydning for din virksomhed eller organisation, at du formår at sælge budskabet, når medierne banker på. Nogle forespørgsler er nemme at håndtere, men er man på vej til at blive hængt ud på forsiden af en tabloidavis, skal man være klædt på til at stille op og kunne levere budskaberne knivskarpt. Når først der er brug for krisehåndtering, er det for sent at øve sig, og nogle sager bliver unødigt store, fordi de indledende bliver håndteret forkert. Derfor er det for mange virksomheder og organisationer en god investering at klæde de relevante ledere på til at kunne begå sig i pressen – og til at arbejde mere professionelt og strategisk med arbejdspladsens kommunikation. Det samme gælder i politisk sammenhæng, hvor både erfarne og mindre erfarne politikere kan have glæde af at få stillet skarpt på deres personlige udtryk.

Tre typer af undervisning

Alle undervisningsforløb indledes med et inspirationsoplæg, som giver indsigt i:

  • pressens måde at arbejde på strategisk kommunikation
  • professionel pressehåndtering
  • krisehåndtering
  • klassiske fejl
  • den gode forberedelse
  • aftaler med journalisten
  • forstyrrende elementer i interviews
  • betydning af kropssprog

Herefter består undervisningen af interviewtræning, hvor vi tilbyder tre kursustyper:

I den varme stol
– individuel tv-træning

Dette tilbud henvender sig til ledere/talspersoner m.fl., som har et behov for at kunne begå sig på tv, i kritiske debatter og andre sammenhænge, hvor du er ansigtet udadtil. Gennem en række såvel kritiske som mindre kritiske interviews træner vi budskaber og dit personlige udtryk, og du vil samtidig stifte bekendtskab med de forskellige former for tv-interviews. Undervejs får du mulighed for at se dele af optagelserne, som vi drøfter, og du kan efterfølgende få dem tilsendt.

Velkommen på talerstolen
– individuel træning

Dette tilbud henvender sig til ledere og andre, som ønsker at styrke deres kommunikation og derved deres personlige gennemslagskraft. Gennem både kritiske og mindre kritiske interviews arbejder vi med dit personlige udtryk og træner din formidlingsevne. Du vil blive vurderet efter samme parametre som under tv-træning og får beskrevet, hvordan de forskellige udtryk vil fremstå i tv. Efter behov kan vi også arbejde med, hvordan du fungerer på en talerstol.

Stærkere sammen
– træning for chefgruppen

Dette tilbud styrker både den enkelte leders udtryk og chefgruppens samlede forståelse af hinandens udfordringer, styrker og svagheder ift. kommunikation. I denne undervisning bliver hver deltager individuelt trænet i kortere seancer, og de øvrige deltagere får lov til at se med. Erfaringen viser, at der for en chefgruppe kan opnås stor læring ved både selv at sidde i den varme stol og ved at opleve, hvordan ens kollegaer klarer sig. Dette forløb afholdes også for politiske grupper.

Praktisk information

Varighed: Individuel undervisning: kl. 9 – 15
Undervisning for hold: kl. 9 – 17
Sted: Vi kommer til jer, og afhængigt af antal deltagere finder vi i fællesskab det bedst egnede lokale til formålet. Vi er fleksible på ugedag og afholder også kurser i weekenden.
Miniguide med hjem: Alle deltagere vil efter kurset modtage en miniguide, som opsummerer dagens hovedpointer og giver gode råd til:

  • Hvad gør du, når pressen ringer? Tjekliste
  • Styr på budskaberne, når du skal på. Prioritering
  • Sådan afholder man et vellykket pressemøde

Tilmelding: Kontakt seniorkonsulent Mia Tang på tlf. +45 40 75 59 00 eller mail mta@lindskov.com

OM OPLÆGSHOLDEREN

Seniorkonsulent Mia Tang

Mia Tang er journalist og Cand. Mag. og har i over 20 år arbejdet med presse og politisk kommunikation. Efter en årrække som politisk redaktør på Christiansborg, skiftede hun side og var i tre år pressechef i Roskilde Kommune. Efter seneste folketingsvalg blev Mia Tang pressechef for Inger Støjberg, hvor hun stod i spidsen for den kommunikationsmæssige håndtering af flygtningekrisen og diverse andre store sager.

Hos Lindskov er hun specialiseret i krisestyring, politisk rådgivning og medietræning, hvor hun med over ti års undervisningserfaring af politikere, embedsfolk og erhvervsfolk kan levere en målrettet og effektiv undervisning.