Bosserne om fremtidens ledelse

Fremtidens arbejdskraft stiller nye krav. Er vi klar? Og hvordan leder man fremtidens medarbejdere?

4 dages arbejdsuge, work/life balance, en anerkendende kultur, frihed til den enkelte, færre KPI´er og mindre fokus på timer er populære synspunkter.

Men er det hele ren like-hunting og branding? Kan tiltagene have den modsatte effekt ved at være en stressfaktor fremfor en motivationsfaktor? Og styrker eller hæmmer de kulturen og arbejdsglæden? Hvordan udøver man moderne ledelse, der fastholder og motiverer alle i 2019? Og hvordan driver man ledelse om 10 år? Hvilke traditioner skal man fastholde og undgå for at styrke kulturen og trivslen og samtidig sikrer høj performance?

Disse spørgsmål og mange flere foldes ud, når Jarl Cordua med kyndig hånd styrer fire af landets største erhvervsprofiler igennem en skarp og spændende debat om ledelsen af fremtidens arbejdskraft.

Paneldeltagere:

  • Henrik Stenmann, adm. direktør, IIH Nordic
  • Birgitte Hass, adm. direktør, IT-Branchen
  • Mads Rebsdorf, adm. direktør, Visma Software
  • Martin Thorborg, adm. direktør, Dinero 

Moderator: Jarl Cordua

Fredag kl. 14-15